Meddelse: Velkomme til faget.
vigtige links:
Link til gamle eksamensopgaver på A-niveau (Harremoes)
Emne 0 (Opvarming til A-niveau)
Dette kursus er ikke direkte A-niveau, men en opsummering af alle de centrale værktøjer fra C og B-niveau (og også folkeskolen) som I får hårdt brug for at gennemføre et A-kursus.
01.Reducering : (forklaring) , (øvelser), (geogbra)
02.Brøker: (forklaring) , (øvelser), (geogebra)
03. Potenser
05. Liniær funktion
07. Ligningssystemer (substitution og lige store koefficienter)
08. 2. grads polynomier; forklaring, løsning af 2.gradligning, opgaver
10 Skæring mellem parabler (eller retlinje)
11. Tegne og bruge cas-værktøj
eksempel på eksamensopgaver : vejl2(4) (skærring mellem funktioner)
Emne 1 (Keglesnit)
Emnet hører egentlig under kvadratisk programmering. Men vi kan med fordel ligge det her, da vi kan bruge det som afsæt for yderligere træning i algebra og funktionsforståelse.
1.1 Cirklens ligning
1.2 Cirklens ligning endnu et eksempel
1.3 Elipsens ligning (med eksempler)
Eksempler på eksamensopgaver : aug20(1), vejl2(3), aug21(2), vejl1(2)
Emne 2 ( finansiel regning) - 2 mundtlige spørgsmål
Nu går det for alvor løs. Finansregning kommer til såvel skriftlig som mundtlig eksamen. Vi opsummerer lige ekspotentielle funktioner og logaritmer som også er relevante i øvrige sammenhænge. Finansregningen kan dog ses som et isoleret emne og derfor tager vi det her i begyndelsen for at maksimere jeres træning i algebra, inden det går løs med den mere vanskelige matematik. Vi bruger i dette forløb excel.
2.1 Ekspotentielle funktioner - opsummering
2.2 Logaritmer (10-tals og den naturlige logaritme), video1, video2 - opsummering
2.3 Rentes regning
2.4 effektive og nominelle rente
2.6 Annuiteter : bevis for fremtidsværdien af en annuitet
2.7 Annuiteter : Bevis for nutidsværdien af en annuitet
Emne3 differential regning og funktionsundersøgelse - 4 mundtlige spørgsmål
Differentialregning er hjertet af matematik og videnskab. Så mange ting, er bygget omkring dette. Differentialregning kendes fra matematik B og vi har ikke på dette kursus tid til at starte helt forfra. Men jeg opsummerer de vigtigste pointer fordi det er centralt i forståelse af integralregning og differentialligninger. Vi bruger i dette forløb geogebra.
3.1 Differential forklaring nr. 1 (skåret ud i pap)
3.2 Differential forklaring nr.2 (alternativ forklaring)
3.3 Grafisk bestemmelse af f´(x)
3.4 Differentiering af simple funktioner
3.5 Analytisk bestemmelse af f´(x)
3.6 Tretrinsreglen for X^2 -opsummering
3,7 Bevis for at f´(x) for et polynomie af 2. grad er ax+b
3.8 Bevis for f´(x) når f(x) er kvadratrod x
3.9 Maksimeringsprincippet i økonomi (MR=MC eller Groms=Gromk)- se også maj21(7) og note
3.11 Monotoniforhold analytisk
3.12 Funktionsundersøgelse (voksende/aftagende, monotoni og krumningsforhold)
3.14 Bevis for sumreglen (supplerende)
3.15 Hvordan differentieres et produkt?
3.16. Bevis for produktreglen
3.17 differentiering af sammensatte funktioner (kædereglen)
3.18 Løsning af vanskelige ligninger
eksempel på skriftlige eksamensopgaver:
3A maj21(7) - maksimeringsopgave, 3B vejl1(6) - minimere omk
Emne4 integralregning - 5 mundtlige spørgsmål
Integralregningen er centralt på niveau A og bygger videre på differentialregningen. Integralregningen er et vigtigt redskab i videnskab og er en forudsætning for mere avanceret matematik. Dette emne indeholder kun kernestof, det vil sige, at jeg har tilrettelagt emnet så skånsomt som muligt. Vi bruger i dette forløb geogebra.
(ubestemte integraler)
4.1. Intro til integralregning
4.2 Integralregning - regneregler
4.3 Bestemmelse af konstanten C (simpelt eksempel)
4.4 bestemmelse af konstanten C
4.6 substitution af ubestemte integraler
4.7 Bevis for differentiering og integrering af funktionen f(x)=e^ax
(Bestemte integraler)
4.8 Integralregningens hovedsætning
4.9. F(X) er vores arealfunktion
4.10 bestemt integrale (eksempel)
4.11 Andre eksempler på areal bestemmelse
4.12 Integraler i Geogebra (ubestemt, bestemt og areal mellem to funktioner)
4.13 Areal mellem to grafer (areal af punktmængder)
4.14 bestemte integraler og substitution
eksempler på eksamensopgaver : maj20(4), dec20(7), dec20(3), maj21(5), maj21(12)
Emne 5 Differentialligninger - 4 mundtlige spørgsmål
Differentialligninger bygger videre på integralregningen. Så der er mange bolde i luften! Klart nok er det svært, men også meget spændende stof, fordi vi begynder at kunne ane, hvordan rigtigt videnskab fungerer. På dette kursus når vi kun de mest elementære teknikker.
5.1 Introduktion til differentialligninger
5.2 løsning af den mest simple form (y´=f(x))
5.3 Seperable differentialligninger
5.4 Typer af differentilligninger (de alm)
5.7 Ligning for tangent gennem givet punkt
5.8 bevis for løsningen til y´=ky (Et klassisk bevis med mange muligheder - find selv på youtube)
5.9 bevis for løsningen til y=b-ay
5.10 kontrol af løsning til differentialligning
5.11 Logistisk vækst
5.12 Løsning af differentialligninger i geogebra
eksempel på skriftlige eksamensopgaver:
maj21(10) - forskudt ekspotentiel logistisk dec20(11)
Emne 6 Liniær og kvadratisk programmering - 4 mundtlige spørgsmål
Emnet kendes fra B-niveau på HHX, men er formodentlig ukendt stof for de fleste fra STX eller HTX. Så vi starter derfor forfra og jeg har sat en del tid af til emnet, da det udgør et hovedemne i den skriftlige eksamen. De gængse løsningsmodeller for kvadratisk programmering som gymnasiebøgerne anvender er ikke gode. Så her går vi lidt uden for kernestoffet og bruger en yderst anvendelig og generel (super) metode der kaldes Lagrange. Metoden vil være en stor hjælp til jeres skriftlig eksamen og vil også være et/to spørgsmål til den mundtlige eksamen.
6.0 Intro til funktioner i to variable
6.1 Intro til liniær programmering og følelsomhedsanalyse
6.2 LP i Geogebra
6.3 Staionære punkter (partiel differentiering)
6.4 Kvadratisk programmering (generelt -/lagrange)
6A. Gennemgang af forberedelsesmaterialet eksempel6 -Lagrange
6.B gennemgang af Opgave8 i notatet (lagrangeoptimering)
eksempel på eksamensopgaver
Emne 7 - statistik og sandsynlighed - 3 mundtlige spørgsmål
Dette emne indeholder en hel del C og B stof. Det er således begrænset, hvad der faktisk er A stof. Særligt A stof er normalfordeling og konfidensinterval for denne og multipel liniær regression.
7.1. Kombinationer og permutationer
7.2 Binomialfordelingen - B/A niveau
7.3 Den empiriske regel og normalfordelingen
7.4 Det centrale grænseteorem (intuitiv forklaring)
7.5 Konfidensinterval - normalfordeling
7.6 Konfidensinterval for en binomialfordeling B/A niveau (se også eksamensopgave)
(For at se, hvordan du i praksis løser uafhængighedstest med CAS se eksempel på eksamensopgaver)
Eksamensopgaver vedrørende fordelinger+sandsynlighed, hypotestest og konfidensinterval:
7.10 Liniær regression -simpel
7.11 Liniær regression i excel
7.12 Mindste kvadraters metode (mkm)
7.13Liniær regression - multiple A
7.14 Liniær regression - multiple B
7.15 Liniær regression - multiple C (bemærk, at den helt korrekte procedure er at fjerne en ikke-signifikant variabel af gangen)
eksempel på eksamensopgave august20(9)
Emne 8 lidt trigometri og vektorregning - 1 mundtligt spørgsmål
Dette emne kommer ikke til den skriftlige eksamen (det vil sige at det ikke er kernestof). Men ministeriet forlanger at I alligevel skal vide noget om cosinus, sinus og radianer (Ikke et problem for dem med STX). Derudover skal der være et "forløb" i vektorregning. præcist, hvad dette vil sige, ja det ved ingen.
Men vi afsætter de sidste 2-3 dage til at hygge os lidt med klassisk matematik. Der vil være et enkelt mundtligt spørgsmål i vektorregning og vi gennemgår kun de mest simple beviser.
8.1 Cosinus, Sinus og Tangens , del1 , del2
8.2. Trigonometriske funktioner
8.3 differentiering og integrering af de trigonometriske funktioner
8.4. Definition og længde af en vektor
8.5 vektorrepræsentant (addition af vektorer)
8.7 Retningsvektor og tværvektor
Eksempel på løsning af skriftligt eksamenssæt for mat.A HHX
vejl.1 (ministeriet eksempel på en eksamensopgave)
Se den samlede perfekte løsning her
Forberedelsessæt 2024 (komplekse tal)
2.Basale regneregler (side 3-6)
3. Modulus og argument (side7)
4. Polær form af komplekse tal (side 8)